Foto: Slagelse Badminton klub modtager 50.000 kr. ved støtteoverrækkelsen fra højre seniorformand Niclas Ravn og formand Rasmus Brix, Slagelse Badminton Klub.
Syv foreninger modtager ved forårets uddeling støtte til trænerudvikling, talentarbejde og styrkelse af de sportslige miljøer, som er med til at skabe resultater og udvikle fremtidens eliteudøvere.
Vi har i Slagelse Kommune en række imponerende idrætsforeninger, som hver dag arbejder målrettet med at udvikle unge talenter og skabe stærke sportslige miljøer. Det kræver både dygtige trænere, engagement og økonomiske ressourcer. Derfor er vi stolte af igen i år at kunne bidrage til foreningernes fortsatte udvikling og ambitioner udtalte formand Jørn C. Nielsen ved støtteuddelingen.
De syv foreninger der har modtaget støtte, er som følger:
Slagelse Hockey Klub – 40.000 kr.
Sports Team Slagelse støtter klubbens fortsatte udvikling og satsning mod europæisk topniveau med 40.000 kroner.
Slagelse Badminton Klub – 50.000 kr.
Sports Team Slagelse støtter klubbens trænerside og fortsatte talentudvikling med 50.000 kroner.
Slagelse MTB Klub – 14.400 kr.
Sports Team Slagelse støtter trænerindsatsen med 14.400 kroner.
Slagelse Håndbold Klub – 50.000 kr.
Sports Team Slagelse støtter klubbens fortsatte udvikling af træningsmiljø og talentarbejde med 50.000 kroner.
Sportscenter Atlas – 40.000 kr.
Sports Team Slagelse støtter klubbens fortsatte elitesatsning og trænerudvikling med 40.000 kroner.
Slagelse B&I – 70.000 kr.
Sports Team Slagelse støtter klubbens omfattende talentarbejde med 70.000 kroner.
Svøm Slagelse Korsør – 55.000 kr.
Sports Team Slagelse støtter klubbens fortsatte talentarbejde med 55.000 kroner.
Støtteuddelingen fandt sted hos Envafors, Nordvej, Slagelse – og vi takker for lån af lokalerne.
27. maj 2026

